Nordjylland: Chauffør overtog rute og kom i snak med de lokale landmænd
Det er nogle gange en kamp mod tiden at nå rundt til de omkring 50 stop på ruten, som en almindelig arbejdsdag byder på. Alligevel tager chauffør Kennet Karlsen sig tid til at tale med landmændene, når han afhenter deres døde dyr.
Kennet Karlsen har kørt lastbil i syv år, heraf har han hentet døde dyr for Daka de sidste tre år. Familielivet stillede krav om flere timer hjemme, og derfor ville Kennet gerne udskifte arbejdet med at køre eksportvarer på tværs Europa til at være chauffør på de nordjyske landeveje med aftenerne tilbragt hjemme hos familien.
”Hende derhjemme ville gerne have, at jeg skulle komme hjem. Så nu starter jeg om morgen klokken fem med indsamling af dyr. Og efter en arbejdsdag på 7-9 timer kører jeg mod Randers og afleverer to fyldte kasser til Daka,” lyder det fra Kennet Karlsen.
Hans far kørte også for Daka i godt 10 år, så på trods af blot tre års erfaring, så ved han, hvad det drejer sig om. Og det kræver timing at nå det hele.
Der er omkring 50 stop på ruten og med en rute, der strækker sig fra Hjørring, omkring Brovst og ned igen til Brønderslev, så efterlader det blot to minutter til at læsse dyrene ved hvert stop, forklarer han.
”Jeg synes mange landmænd er gode til at tilmelde, men der er også steder, hvor det står rigtig skidt til. Tilmelder de blot et enkelt dyr, og så kommer man frem til store dynger, så bliver afhentningstiderne ikke overholdt. Det kan blive problematisk for dem, der skal have hentet dyr sidst på ruten – for måske har jeg ikke plads i vognen.”
Efter tre år er der dog sket store ændringer hos flere af bedrifterne, mener chaufføren.
En god snak er en god investering
For tre år siden, da Kennet Karlsen overtog ruten, oplevede han, at landmændene ikke havde tillid til ham. Han oplevede, at nogle afhentningspladser enten var overfyldte, eller at dyrene ikke var lagt ud i tide. Afhentningspladserne kunne også være ufremkommelige.
”På en uge var der måske et par stykker eller tre, der haltede efter. Når jeg fik mulighed for det, så fik vi gerne en kort snak med dem. De havde altid forståelse for det, når jeg forklarede min situation – det kunne for eksempel være træer, der skulle beskæres omkring pladsen, så vi kunne komme til med kloen,” siger han.
God sigtbarhed samt hurtig, og ikke mindst præcis, tilmelding er nemlig essentielt, for at chaufføren kan nå rundt til alle stop på sin rute. Derfor investerer han gerne i et godt forhold til de landmænd, der ligger på ruten.
”Jeg bruger gerne et par ekstra minutter, for det kan jeg så indhente en anden gang. Måske tager det 5 minutter at få en snak, men med god sigtbarhed efter træerne er beskåret, så kan jeg læsse lynhurtig de næste gange. Så kan jeg måske spare 10 minutter i sidste ende.”
Et godt råd til vinter
Brugen af kadaverkapper er mest optimal som afdækning. Plastikpresenninger er nemlig indirekte med til at udgøre en smitterisiko, fordi chaufføren må træde ned fra lastbilen for at vikle kloen ud. Det kan være med til at føre smitte med til den næste bedrift.
”Når presenninger bliver brugt til afdækning, så er det en stor udfordring for os chauffører. Det er selvfølgelig både fordi det ofte tvinger os ned fra bilen, men sådan et stykke plastik går også nemt i stykker. Her er en container eller en kadaverkappe meget mere holdbar. En presenning skal måske skiftes flere gange på et år, så en investeringen i en kadaverkappe er bedre givet ud,” mener chaufføren.
Især om vinteren kan det ske, at kloen kommer til at ødelægge smågrisecontainere, som dog er af tykkere plastik. Og her har Kennet Karlsen et godt råd.
”Smågrisecontaineren kan fryse til, og så bliver plastikken meget hård. Det gør, at containeren springer let, når vi grabber om den. Derfor er det en fordel at smide salt i, så fryser den ikke til, og den holder længere.”
Kontakt
Lars Jørgen Nielsen
E-Mail: ljn@daka.dk
Telefon: +45 5156 4092
Mobil: +45 5156 4692
