Daka udstiller på AgroMek – vi glæder os til at se dig!

Daka SecAnim udstiller på AgroMek den 29. november til 2. december 2022.  Vi glæder os rigtig meget til at se dig!

agromek

På dette årets AgroMek vil du have muligheden for at møde Daka SecAnim på stand D3280. Her vil vores rådgivere stå til rådighed, så du har få svar på alle de spørgsmål, du måtte have behov for. Lige fra fordærvelsesgebyr og afhentningspladsen til undervisningsmaterialet og den nye opdatering af PIGUP&KO-Appen.

Har du endnu ikke hørt om vores undervisningsmateriale, omhandler det god håndtering af døde dyr. Materialet henvender sig til landmænd og driftsledere til brug sammen med medarbejderne. Undervisningsmaterialet er et værktøj, der kan sikre en mere ensartet indsats i håndteringen af døde dyr mellem bedriftens medarbejdere. Det er en indsats som kommer bedriften til gode med det samme, men på sigt er det med til at forbedre landbrugets image, øge niveauet af genanvendelse og bidrage til den veterinære sikkerhed på tværs af bedrifter. Hent undervisningsmaterialet, bestil plakat eller klistermærke her.

Har du stadig ikke opdaterede din PIGUP&KO-app, kan vi også hjælpe dig. I den nye version får du nemlig mulighed for:

  • at du oprette flere medarbejdere, hvis du aktivt opsætter det – læs mere
  • at præ-tilmelde og tilmelde direkte til Daka, hvis du aktivt opsætter det – læs mere
  • at se hvor hurtige I er på bedriften til at tilmelde præ-tilmeldte dyr til afhentning ved Daka, hvor mange fordærvelsesgebyr I har fået igennem tiden og hvor præcise I er til at tilmelde det faktiske antal dyr, som afhentes.   ​
  • at tilgå video-vejledninger og links til nyttige råd og vejledning
  • at få en oversigt over de seneste servicemeddeleser fra Daka
  • at omdøbbe dine lokationer i appen
  • at få adgang til flere tilmeldenumre på samme login

Alle disse nye funktioner vil vores rådgivere kunne vejlede dig nærmere i på Agromek.

Har du andre spørgsmål, som Daka SecAnim kan hjælpe dig med, er du selvfølgelig meget velkommen til at kigge forbi vores stand. Du kan også læse mere om Daka SecAnim på AgroMek her.

Fakta

  • Adresse: Vardevej 1, 7400 Herning
  • Find Daka på AgroMek på stand D3280
  • Daka SecAnim | AgroMek 2022 (agromek.dk)