Forskellige anvendelsesmuligheder

Indtransport
For at sikre så friske råvarer som muligt planlægger Daka SecAnim selv indtransport af råvarer. Råvarerne transporteres hurtigst muligt til forarbejdningsanlægget, idet hurtig forarbejdning giver den mindste belastning af miljøet og den bedste produktkvalitet.

 

Hvad fremstilles af de døde dyr?

Daka SecAnim fremstiller kødbenmel og fedt af de døde dyr. Kødbenmel fremstillet fra døde dyr må ikke anvendes som foder for produktionsdyr og brændes i kraftvarmeværker eller benyttes som brændsel ved cementproduktion. Daka SecAnim fremstiller ikke sæbe af fedt fra de døde dyr.

 

Der er forskellige muligheder for anvendelse af de forarbejdede produkter, tilhørende henholdsvis kategori 1 og 2 i henhold til Biproduktforordningen (EC-1069/2009).

 

Kategori 1 produkter skal forbrændes, hvorved produkterne kan benyttes til energiproduktion. Kød- og benmel er særligt velegnet som energikilde ved fremstilling af cement og cementlignende produkter. Dette skyldes, at asken med fordel kan indgå i det færdige produkt.

 

For kategori 2 produkter er der flere anvendelsesmuligheder, idet produkterne udover forbrænding også kan nyttiggøres ved energiudnyttelse i biogasanlæg eller som input i gødningsindustri eller til andre tekniske formål.

 

 

 




Legal Notice | Databeskyttelseserklæring | © Daka Denmark A/S, Lundagervej 21, DK-8722 Hedensted, CVR-nr 33776039, +45 7674 5111, daka@daka.dk