Opbevaring af døde dyr
Bekendtgørelse om opbevaring af døde dyr
Fødevarestyrelsens bekendtgørelse nr. 558 om opbevaring af døde dyr, der er trådt i kraft pr. 6. juni 2011, kan ses i dette link.
Ændringer af 14.08.2007 vedrørende særlige krav ved husdyrproduktion, der overstiger et årsgennemsnit på 500 dyreenheder, er tilføjet i bekendtgørelsen.
Kadaverkappe
Såkaldte kadaverkapper skal placeres i skygge, da de ellers i solskin bliver meget varme (virker som en ”stegeso”). Husk at vedligeholde griberingen, så Daka SecAnims chauffør ikke behøver at færdes på afhentningspladsen. Det letter arbejdet og minimerer smitterisikoen. For at sikre luft omkring dyrene, så overfladen kan tørre, skal der være ca. 100 huller med en diameter på ca. 10 mm jævnt fordelt på kadaverkappens overflade.
Forhold vedrørende afhentning
Daka afliver ikke dyr, men står udelukkende for afhentningen af døde dyr.
For korrekt aflivning af dyr henvises til Fødevarestyrelsens hjemmeside
Når Daka SecAnims chauffører ankommer, skal dyrene være korrekt aflivede. Måtte dette ikke være tilfældet foretages politianmeldelse.
Dyr til afhentning skal være hele. Såfremt et dyr er hjemmeobduceret, skal dyret være forsvarligt syet sammen.
Hele kreaturer, kalve, får, geder, lam og kid skal kunne identificeres ved afhentningen (må som specielt risikomateriale ikke blandes med andet).
Bl.a. af betalingsmæssige årsager er det vigtigt, at smågrise placeres i den grønne smågrisecontainer Grise placeret ved siden af smågrisecontaineren afregnes pr. stk.
Kreaturer og kalve over 7 dage
Kreaturer og kalve over 7 dage skal være reglementeret øremærkede, da Daka SecAnim er forpligtet til at indberette dyrets CKR-nummer til CHR-registeret.
Får og geder
Får og geder over 7 dage skal ligeledes være reglementeret øremærkede. Læs mere her
SecAnim callcenter |
Mandag - torsdag 07:00 - 16.00 Fredag 07:00 - 15:00 Tlf. 7928 4047 |
PIGUP&KO |