Sydvestjylland: Chauffør gennem 30 år til landmænd: ”Husk, der også er nogen, der skal køre bag mig”
Dakas chauffører afhenter døde dyr på mellem 30 og 100 bedrifter om dagen. De mange besøg giver en særlig erfaring med indretningen af afhentningspladser, men også mødet med offentligheden, når dyrene skal fragtes til recirkulering hos Daka SecAnim.
Erik Lasborg er en af Dakas SecAnims mange chauffører, som fragter døde dyr fra landmænd og andre dyreejere og til recirkuleringen hos Daka SecAnim i Randers. Han har kørt med døde dyr i 32 år, hvoraf de 31 har været som selvstændig vognmand udelukkende for Daka.
“Min arbejdsdag er mellem 7 og 18 timer – på de lange dage er jeg på to ture. Så er jeg henne og sætte vognen, få en ny på og så ud at køre igen,” fortæller Erik Lasborg.
Det giver rigtig mange kilometer på landvejen gennem mange byer. Turen går omkring Esbjerg, til Nørre Nebel, Ølgod og omkring Vejen. Erik er glad for sit arbejde, han har en god kontakt til både kontoret hos Daka og flere af de landmænd, han afhenter hos.
Han bakker op om budskabet om, at hurtig afhentning minimerer fordærvelsesgebyrer og fremmer brugen af restprodukterne i recirkulering. Men der er særlig én grund til, at han gerne så at alle blev gode til at tilmelde hurtigt:
”Det er det værste, når jeg har en fornemmelse af, at det, jeg henter, er på vej tilbage til naturen. Dels er det ikke lækkert at stå og grave i det, der er råddent, men der er jo også nogen, der skal køre bag mig på vejene. Det har jeg det da skidt med. Jeg kan jo se fra førerhuset, at skolebørnene holder sig for næsen, når vi kører forbi.”
Men det er et mindretal af bedrifter, hvor Erik må hente rådne, døde dyr. Alligevel vil han gerne give et par råd:
”Dyrene skal ligge klar til mig, når jeg kommer. De skal vende vinkelret på lastbilen, og så skal der være mulighed for at vende lastbilen – så har du en glad Daka-mand,” griner Erik Lasborg.
Et godt forhold til hinanden
Selv om Dakas chauffører sjældent møder de landmænd, som de afhenter døde dyr hos, så har de alligevel et særligt forhold til dem.
”Jeg håndterer jo alle afhentninger ens, men jeg kan alligevel godt give lidt ekstra service, hvis jeg kender dem. Ofte ser de min lastbil, når jeg kommer, så kommer landmanden nogle gange ud til mig for at give en besked eller andet. Har de for eksempel ikke fået dyret ud på pladsen, så kan jeg godt vente to minutter. Hvis det sker en enkelt gang, så giver jeg gerne den service, det er også med til, at vi bevarer vores gode forhold,” fortæller Erik Lasborg.
Gennem 30 år har han fulgt udviklingen i landbruget udefra. Han ser både gode og dårlige afhentningspladser.
”En af de større udfordringer er fremkommeligheden på pladserne. De steder jeg er kommet alle 30 år, de har ikke opdateret det til de større biler. Det kan både være lavthængende træer eller en risiko for at køre fast, fordi underlaget ikke er godt, vi kan kun køre på fast vej og ikke græsplæne.”
Chaufføren roser landmændene, især bedrifterne hvor han kommer dagligt. For der er ofte sammenhæng mellem hurtig tilmelding og pæne afhentningspladser.
”De steder, der er gode til at tilmelde, der er afhentningspladserne også rigtige gode. Jo oftere jeg henter, jo større en bedrift er det også. Jeg tror, fordi mælkebiler og foderbiler også er blevet større, så har nyere landbrug i forvejen indrettet bedriften med plads til store lastbiler. For 30 år siden, så kom vi og hentede dyr i små to-akslede biler, nu er det tre eller fireakslede biler,” forklarer han.
Placér dyret rigtig ellers ødelægger det kloen
Det er vigtigt, at dyrene bliver lagt vinkelret på spalter og lastbilens side. Det er for, at kloen har bedre mulighed for at gribe om dyret, fordi kloen ikke kan drejes, men kun sænkes. Hvis dyret ligger forkert, så har det også en anden og langt større konsekvens for chaufføren, forklarer Erik Lasborg.
”Hvis dyret ikke er bliver lagt på tværs af køreretningen, så må jeg skubbe til det med kloen og dreje det. Og når underlaget er lavet af beton, så slider det voldsomt på grabben,” forklarer han.
Kloens tænder er lavet af jern, men bliver slidt af at skrabe mod underlaget, og holdes de ikke ved lige, skal hele kloen udskiftes, lyder det.
”Jeg får svejset nye spidser på kloen to gange om året. Det er forventeligt, at de bliver slidt, men normalt udskifter man kun spidser hvert andet år. Det er et udbredt problem blandt os chauffører, men det rammer særligt os selvstændige vognmænd, for der lander regningen hos os selv,” siger Erik.
Chaufføren oplever alternative løsninger på nogle afhentningspladser. For eksempel lægges døde dyr til tider på paller. De kan splintre og vikle sig om kloen, så chaufføren må ned fra bilen. Det samme gælder afdækning, her anbefaler han så vidt muligt at undgå presenninger, der også kan vikle sig ind i kloen. Det forsinker afhentning, men skaber også risiko for smittespredning.
Et godt underlag og korrekt afdækning er afgørende, samt at dyrene så vidt muligt ligger enkeltvis, forklarer han.
”Nogle gange er der placeret 4-5 grise oven på hinanden, og for at de ikke smutter ud mellem tænderne, så skal jeg lægge ekstra pres på kloen. Så skraber kloen hårdt hen af betonen, og det slider unødigt på tænderne.”
Løsningen er hurtig og hyppig tilmelding. Erik Lasborg er positiv og synes, at langt de fleste bedrifter er ”særdeles vakse” til at få tilmeldt.
Kontakt
Lars Jørgen Nielsen
E-Mail: ljn@daka.dk
Telefon: +45 5156 4092
Mobil: +45 5156 4692
