Det er vigtigt, at dyrene ligger i skygge for solen. Hvis dyrene er overdækkede skal overdækningen også være i skygge. Skygge kan opnås ved bygninger, høje træer eller sikres ved opstilling af hegn, hæk med trådnet eller lignende. Dog maksimalt en højde på 1,4 m. i læssesiden.
Dyrene skal placeres på et kraftigt underlag, for eksempel tætliggende, fastgjorte og hævede betonspalter, så der kan komme luft til dyrene nedefra. Luft medfører, at dyrene køles og tørres på overfladen. Herved forhindres, at væske løber ud fra dyrene både under opbevaringen og under læsningen. Det er vigtigt, at underlaget er meget stærkt, så det kan modstå læssemateriellets håndtering af dyrene. Samtidig skal kadavarkapper og dyr placerers på tværs af spalterne, så kranen ikke løfter spalterne med op, sammen med dyret.
Læs mere om korrekt opbevaring af dyr her.
Nem adgang til afhentningsstedet
Afhentningsstedet skal ligge så Daka SecAnims biler ikke skal bakke hverken ud på eller ind fra offentlig vej ved afhentning. Afhentning midt på private veje uden gennemkørselsmulighed kræver vendeplads. Kørevejen skal have en rimelig beskaffenhed. Træer og buske skal beskæres. Husnumre skal være synlige. Hvor, der er mulighed for at tage fejl af vejen til afhentningsstedet, skal der skiltes. Se evt. PIGUP&KO vejskilt.
For at opnå mindst mulig smitterisiko bør afhentningspladsen placeres, så kørevejen ved transport af dyr til afhentningspladsen ikke krydser eller er den samme, som Daka SecAnims biler benytter.